Energirådgivning

For at tilbyde den bedst mulige energirådgivning er der herunder samlet en række links til hjemmesider med brugbare informationer om energiforbedringer.

 

Videncenter for energibesparelser i bygninger
Videncenteret er en uafhængig offentlig instans under Klima- og Energiministeriet.
På hjemmesiden Videncenter for energibesparelser i bygninger, finder man informationer om hvor og hvordan man kan lave energibesparelser i bygninger og hvilke regler der er på området. På hjemmesiden findes der også videoklip som kan give inspiration til energiforbedringer i boligen.

Energiwiki
Energiwiki er en onlineversion af Energihåndbogen og er sponseret af COWIfonden og Alectiafonden.
Energiwiki indeholder store mængder information omkring energioptimering inden for bygninger og processer. Hjemmesiden kræver dog en vis teknisk forståelse for, at der kan drages fordel af de mange informationer.

Rockwool
Isoleringsproducenten Rockwools hjemmeside
Rockwools hjemmeside indeholder blandt andet nogle gode guides til hvordan man kan efterisolere sine bygninger og varmerør. Endvidere indeholder hjemmesiden diverse krav der stilles til isolering i Bygningsreglementet.

Energivinduer
Energimærkningsordning for vinduer.
Energimærkning for vinduer er indført af Energistyrelsen og Vinduesindustrien. Dette er gjort for at overskueliggøre og lette arbejdet med at finde de mest energirigtige vinduer.

På hjemmesiden findes blandt andet positivlisten over godkendte vinduessystemer.

 

Gode råd: 

Inden der laves energiforbedringer i bolig og bygninger, er der flere ting der bør overvejes og undersøges. Det bør evt. overvejes at kontakte en uvildig energirådgiver, samt at få foretaget en bygningsgennemgang. 

Nedenstående viser nogle af de ting der bør overvejes og undersøges inden den ønskede energiforbedring påbegyndes: 

Loven:

Læs mere...

Hvilke regler er gældende inden for det område man ønsker at energiforbedre ? Er der f.eks. nogle regler i Bygningsreglementet som skal overholdes ?

 

Fugt:

Læs mere...

I forbindelse med ophold og aktiviteter i bygninger dannes der fugt. Denne fugt bør fjernes for at undgå et dårligt indeklima. Fjernes fugten ikke, kan der i værste fald opstå skimmelsvamp. Det er derfor vigtigt at være meget opmærksom på fugt når man energiforbedrer sine bygninger. Er der f.eks. i forbindelse med en energiforbedring af bygningens klimaskærm monteret en ny og tæt dampspærre, skal man være opmærksom på at lufte mere ud end før energiforbedringen eller evt. installere udluftningsventiler. 

 

Tilbud:

Læs mere...

Det vil ofte være en god idé, at indhente flere tilbud på det arbejde der ønskes udført. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være svært at sammenligne forskellige tilbud, da de ofte ikke indeholder præcis de samme ydelser eller materialer. Det er ikke altid, at det laveste tilbud er det billigste i den sidste ende.

 

Tænk langsigtet:

Læs mere...

Overvejer man at få lavet energiforbedringer i sin bolig eller bygning er det vigtigt at tænke langsigtet. Ved en forestående udskiftning af en ældre varmekilde er det f.eks. vigtigt ikke kun at have fokus på indkøbsprisen på den nye varmekilde. Det er vigtigt at sammenligne flere forskellige muligheder, samt deres fordele og ulemper. På lang sigt kan den dyreste investering let blive den billigste, både i drift og i afgifter.

 

Forbedret komfort:

Læs mere...

Ved energiforbedringer opnås der som regel også en forbedring af bygningens indeklima og komfort.

F.eks. kan monteringen af nye lavenergivinduer udover at spare på varmeregningen også være med til at sikre mod træk og kuldenedslag. Endvidere er energiforbedringer medvirkende til at boligen eller bygningerne stiger i værdi.     

 

Joomla 2.5 template by 888Poker