Vilkår og betingelser

Tilskud

Der gives kun tilskud til energiforbedringer som findes i ”Standardværdikataloget for energibesparelser”  http://svk.teknologisk.dk

Tilskuddet gælder kun opvarmede helårsboliger. Der tilbydes dog tilskud ved installation af luft/luft varmepumper i sommerhuse.

Tilskuddets størrelse kan variere, da tilskuddet pr. sparet kWh justeres/tilpasses løbende.

Tilskuddets størrelse fastlåses efter afsluttet ansøgningsprocedure og ikke ved brugeroprettelse. 

 

Minimums besparelse/ tilskud

Minimumsgrænsen for tilskud til energiforbedringer er af Energi-besparelser.dk sat til 500 kWh. Det vil sige at der ikke ydes tilskud til energiforbedringer der ud fra  ”Standardværdikataloget for energibesparelser” giver energibesparelser for mindre end 500kWh det første år.

 

Retten til at indberette besparelsen

Ved at give tilskud til den enkelte energiforbedring overtager det lokale energiselskab (repræsenteret af Energi-besparelser.dk) indberetningsretten til den opnåede energibesparelse.

Derfor må tilskudsmodtageren ikke søge om tilskud andre steder. Hvis forbrugerens lokale energiselskab ikke er med i ordningen bag Energi-besparelser.dk er det stadig muligt for forbrugeren at indberette energibesparelser. Her vil rettighederne til at indberette energibesparelsen overgå til energiselskaberne der deltager i ordningen. 

Det er tilskudsmodtagerens ansvar at der ikke er blevet udbetalt tilskud til energiforbedringen fra andre steder, f.eks. via aftale med håndværkeren.

Hvis stikprøvekontrollen viser at rettighederne til at indberette energiforbedringen er overdraget til anden side (f.eks. via håndværker) bortfalder muligheden for at få tilskud fremover og der vil blive opkrævet et ekspeditionsgebyr på 1000 kr. plus krav om tilbagebetaling af det udbetalte tilskud.

 

Ansøgning, godkendelse og afslutning

Ansøgning og godkendelse af tilskud til den enkelte energiforbedring skal være sket inden håndværker eller materialer bestilles.

En godkendt ansøgning er ikke lig med at tilskuddet udbetales. Ved mangelfuld dokumentation eller andre fejl vil der til en hver tid kunne nægtes at udbetale tilskuddet.

Arbejdet skal være udført senest 6 måneder efter tilskuddet er blevet godkendt.

 

Stikprøvekontrol

Der vil inden for de følgende 3 år efter tilskuddet er blevet udbetalt kunne blive foretaget stikprøvekontrol af om dokumentationen stemmer overens med det udførte arbejde. Derfor kan det være nødvendigt at kontrollanten kommer ud til tilskudsmodtageren og konstaterer at energiforbedringen er blevet udført.

Energi-besparelser.dk kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig for de informationer, som findes på siden – uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Energi-besparelser.dk kan derfor ikke pådrages ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, som findes på siden. 

 

Joomla 2.5 template by 888Poker